Brønde og Springvand

Før de landsdækkende installationer af vandledninger var brønde et helt uundværligt element til vandforsyning af byer og bosættelser. Det var offentlige steder, hvor mennesker kunne mødes, og især blev de benyttet af vaskekoner.

Den klassiske brønd med spand blev opført over en grundvandskilde. Allerede i det gamle Rom blev der opført brønde jævnt fordelt over hele byområdet, og disse blev forsynet via akvædukter.

Jo mindre afhængig man var af de offentlige brønde som følge af øget privat vandforsyning, desto mere blev brøndene til symboler på bygherrens magt og indflydelse. I mange byer og landsbyer blev brøndene erstattet af mere eller mindre kunstfærdigt udformede brøndanlæg. Den klassiske hejse- og vaskebrønd forsvandt.

De springvand, som blev opført fra nu af, var ofte en kompleks kombination af fontæner, kaskader og bassiner. Om sommeren virker vandet afkølende ved fordampning, og bidrager dermed til en forbedring af byklimaet.