Oprindelse & Geologi

footprints for eternity

For 140 millioner år siden herskede der tropiske forhold i det nordlige Tyskland. I den ældste periode af kridttiden, den såkaldte berrias-periode, startede dannelsen af Obernkirchener Sandstein®. Bückeberg lå på det tidspunkt ved kyststrækningen af et kridthav, der hørte til Urozean Tethys. Fra det sydlige fastland flød mægtige floder ud i havet og medbragte de fineste sandkorn, som her sank til bunds. De større sandkorn aflejrede sig på grund af deres højere vægt længere mod syd på bunden af floden. Takket være denne naturlige filtrering opnåede Obernkirchener Sandstein® sin enestående finkornethed og kompakthed. Dets struktur er præget af ultrafine, ensartede sandkorn tæt pakket med kiselholdige bindemidler.

Sporene fra kridttiden blev gennem tiderne igen og igen dækket med sand under stormfloder og hærdede derved til sandsten i en proces, der kaldes diagenese. Ofte kan man genfinde dette i dag – som f.eks. den typiske bølgede overflade på bunden af et lavvandet vandområde i vores naturlagsoverflader. Ligeledes findes der også spor fra denne tid i form af små fossile indeslutninger såsom muslinger, rester af græs eller træ, som gør hver eneste sten unik.

Obernkirchener Sandstein® har en tæt, ekstremt fin og ensartet kornstruktur. Den er ikke lagdelt, men homogen. De individuelle komponenter kan næsten ikke skelnes fra hinanden.

Obernkirchener Sandstein® består for 80 volumenprocents vedkommende af knap 0,05 millimeter store, fortandede kvartskrystaller. Dertil kommer feldspat og muskovit. Hist og her ses orangefarvede til brunligt-gule områder i stenen, som skyldes jern(hydr)oxider. Hovedbestanddelen er en tæt, overvejende xenomorft opbygget kvartsstruktur, hvor der hist og her kan iagttages et muslet brud. Endvidere indeholder den ganske små mængder stærkt reflekterende lys glimmer.

Obernkirchener Sandstein® er kendetegnet ved en særdeles god bestandighed mod frost-/tøcyklusser. Dermed har den en god vejrbestandighed og er i stand til at modstå vore dages miljøbelastninger. Selv efter mange århundreder kan der f.eks. kun iagttages beskedne forvitringer på stiftskirken i Obernkirchen (1153 - 1167).